|
|
|
Civilingeniør i Innovation and Business Oprettelses tidspunkt 30/08 - 2010 09:29:52 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Innovation and Business har du både en Ole-opfinder og en iværksætter i maven. Du er den, der får den gode idé. Og som samtidigt ved, hvordan du fører den ud i livet.
Forestil dig et studium, der vægter kreativitet, forretningsforståelse og iværksættertrang lige så højt som fysik, kemi, matematik og marketing. Og hvor du kan teste nye ideer og teorier på erhvervslivet. Sådan er Innovation and Business.
Innovation and Business’ overordnede mål er at skabe idé- og produktudviklere med stor ingeniørmæssig viden samt solid forretningsforståelse. Som studerende får du færdigheder, der både kan benyttes i eksisterende virksomheder, og hvis du ønsker at etablere dit eget firma.
Det er en tværfaglig international uddannelse, som foregår på engelsk. Ud over de grundlæggende kundskaber i matematik og fysik på civilingeniørniveau kan du fordybe dig i matematisk modellering, software engineering, signalbehandling, analog/digital elektronik, kunstig intelligens samt systemdesign.
|
|
|
|
|
Civilingeniør i Konstruktionsteknik Oprettelses tidspunkt 30/08 - 2010 09:16:32 |
Hvad arbejder man med?
Du har læst Maskinteknik, Bygningsteknik eller tilsvarende og er klar på at fordybe dig endnu mere inden for dit fagområde. For mere viden kan være er lig med mere indflydelse og flere karrieremuligheder.
På kandidatuddannelsen i Konstruktionsteknik bliver du ekspert i at forstå konstruktionsproblemstillinger og specialiserer dig inden for enten Betonkonstruktioner, Stålkonstruktioner og tyndpladekonstruktioner eller Kompositkonstruktioner. Du lærer herunder om materialeteknologi, statik, stabilitetsproblemer, svingningsteori og udmattelse. Med andre ord: Du specialiserer dig - du bliver ekspert.
På studiet arbejder du med materialer til og konstruktion af maskiner og bygninger. Det giver dig en specialistviden, der giver dig spændende jobmuligheder.
Du lærer om forskellige konstruktionsteknikker og komplicerede designmetoder. Uddannelsen henvender sig til dig, der kan lide at fordybe dig og gerne vil være specialist. |
|
|
|
|
Civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 11:37:43 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi kan du være med til at skabe fremtidens legetøj. Tænk på, hvor smart din mobiltelefon er i dag – og prøv så at forestille dig, hvad den kan bruges til om 10 år? Og hvordan ser fremtidens computerspil, legepladser og undervisningslokaler ud?
Tæt på brugerne
Som studerende kommer du også på feltarbejde i brugernes rette miljø, hvor du undersøger deres behov, får gode ideer og afprøver produkterne. Du bliver klogere på, hvordan mennesker oplever, leger, lærer og udtrykker sig.
En stor del af undervisningstiden på de fire første semestre er afsat til projekter, hvor du sammen med andre studerende bruger teorien til at udvikle fx en spilprototype eller et interaktivt system til at støtte geografiundervisningen i folkeskolen.
|
|
|
|
|
Diplomingeniør i Mekatronik Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 10:26:29 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Mekatronik kan du udvikle alt, som kombinerer mekanik og elektronik. Det kan være en robothånd, som kan plukke gul peber eller en kunstig fod, der kan bruges af atleter.
Det kan fx være industrirobotter, abs-bremsere, servostyring, elektroniske symaskiner og hverdagsprodukter som dvd-optager og autofokus på dit kamera.
Uddannelsen giver dig en bred ingeniørfaglig viden gennem grundkurser mekanik, elektronik, programmering, matematik og fysik. Du får også et indblik i menneskelige aspekter såvel som marketing, design og produktion. En del af undervisningen foregår sammen med de øvrige ingeniørstudier på SDU i Sønderborg.
|
|
|
|
|
Diplomingeniør i Produktionsteknik Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 10:07:18 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Produktionsteknik har du en leder i maven. Du er den, som starter nye virksomheder op for andre eller dig selv. Du har overblikket, effektiviserer produktionen, står for organisering og ansætter personale.
Som studerende kommer du gennem en virksomheds mange opgaver - lige fra opgaven, der løser et enkelt problem, til at kunne designe et helt produktionssystem. Du bliver også i stand til at vælge det udstyr og administrative system, der er nødvendigt for at kunne fremstille et produkt. |
|
|
|
|
Diplomingeniør i Maskinteknik Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 10:02:46 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Maskinteknik kan du udvikle på motoren til en racerbil. Eller det kan være en ny type energibesparende gearkasse til en vindmølle eller en motor, der kører på biodisel.
I uddannelsens første del lærer du om produktudvikling og opnår de nødvendige grundlæggende teknisk-naturvidenskabelige kvalifikationer. Vi lægger vægt på, at du inddrager alle de forhold, der har betydning for frembringelsen af nye produkter. For eksempel brugerens ønsker og forventninger til produkterne, "smart" og brugervenligt udseende, produktionsmetoder og beregning af styrkeforhold, holdbarhed, økonomi mv.
3D, modeller og værksted
Når produkterne skal udformes, er det vigtigt, at du både kan tegne i 3D CAD samt lave modeller og teste prototyper på værkstedet. Det tekniske skal være i orden, derfor har du grundfag som matematik, fysik og materialelære, der giver dig en god og grundlæggende forståelse for teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger.
Uddannelsens sidste del lægger først og fremmest tyngden på de ingeniørmæssige discipliner, hvor også miljø, økonomi og virksomhedsledelse indgår. Du opnår en ingeniørmæssig viden, der fx sætter dig i stand til at konstruere mekaniske og termiske anlæg, automatisere processer samt gennemføre avancerede styrkeberegninger.
|
|
|
|
|
Diplomingeniør i It Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 10:00:02 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Informations- og Kommunikationsteknologi kan du sikre bankers it-systemer eller udvikle elektroniske patientjournaler til hospitaler. Eller være projektleder på udviklingen af motorstyring til biler.
Du får en overordnet viden om programmering og udvikling af systemer. Du lærer at udvikle systemer og programmer til fx mobiltelefoner, overvågningsudstyr, måleinstrumenter og hospitalsapparater.
Computere - og meget mere...
Det sidste år i uddannelsen kan du løse opgaver for erhvervsvirksomheder. Sådan bliver du klædt på til at gøre en forskel fra den første dag, du er ansat. Det sker i øvrigt tit, at studerende er i praktik hos og skriver afgangsprojekt for den samme virksomhed, som ansætter dem efter studiet er færdigt.
Om It-ingeniøren
At blive It-ingeniør handler ikke bare om at sidde foran en computer. En it-ingeniør arbejder mest effektivt, hvis hun/han har:
• Forståelse for virksomheden og det omgivende samfund.
• Viden om komponenter og teknologier i problemdomænet.
• Evnen til at modulere og simulere systemer.
• Evnen til at søge løsninger selvstændigt og i samarbejde med andre.
|
|
|
|
|
Diplomingeniør i Integreret Design Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 09:52:01 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Integreret Design kan du designe den digitale bog, der er lækker, brugervenlig og gør iPhone til forhistorie. Eller det kunne måske være en 4.200 tommer mega-skærm eller den usynlige førerhund
Udvikling af nye produkter, som vi til dagligt omgiver os med, kræver, at mange forskellige aspekter inddrages. Produkterne skal være af teknisk høj kvalitet, men de skal også være smukke, holdbare, lette at anvende, kunne produceres til en fornuftig pris og bortskaffes på forsvarlig vis. Det er altså vigtigt at tænke i helheder og kunne overskue mange aspekter frem for kun at fokusere på tekniske delelementer.
For mange virksomheder gælder derfor, at udviklingen af deres nye produkter foregår i et samspil mellem industrielle designere og ingeniører. Og som Integreret designingeniør opnår du kompetencer inden for begge fagområder.
Vi lægger vægt på en kombination af æstetiske, menneskelige, samfundsmæssige, teknisk-naturvidenskabelige og økonomiske aspekter samtidig med, at vi sætter fokus på din personlige udvikling og udviklingen af dine kreative evner. |
|
|
|
|
Diplomingeniør i Elektroteknik Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 09:42:07 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Elektroteknik kan du arbejde med alt fra mobiltelefoner og IPods til vindmøller og hospitalsudstyr. Du lærer at udvikle og designe disse produkter, som er uundværlige i vores hverdag.
Udvikling af nye processer og produkter, som vi i det daglige omgiver os med, kræver, at der inddrages mange forskellige aspekter. Tekniske delelementer vil aldrig kunne stå alene i den virkelige verden. Derfor lærer du på uddannelsen at tænke i helheder.
Som elektroingeniør er det nødvendigt at kunne samarbejde både med andre ingeniører og andre faggrupper. Derfor skal du også kunne formidle din viden og dine opnåede resultater. I løbet af uddannelsen bliver dine samarbejdsevner trænet gennem projektarbejde, hvor du også bliver klogere på de relevante arbejdsmetoder og en effektiv formidlingsteknik. |
|
|
|
|
Civilingeniør i Product Development and Innovation Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 09:28:28 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Product Development and Innovation bliver du projektlederen. Det er dig, der styrer hele processen fra idé til produktion. Du ser mulighederne i ny teknologi og ved, hvordan du udvikler den til en forretning
Virksomheder i hele verden har et stort behov for produktudviklere med ingeniørkompetencer og forretningsforståelse. Når virksomheder ansætter foretagsomme ingeniører med tekniske færdigheder, giver de nemlig deres produkter den bedste chance for at blive en succes.
Bacheloruddannelsen gør dig i stand til at arbejde som problemløser gennem hele udviklingsprocessen. Du får mulighed for at få en udfordrende karriere inden for innovative områder såsom produktudvikling og strategisk marketing, global produktion og salg på internationalt niveau.
Tværfagligheden sikrer, at du bliver en markedsorienteret ingeniør, der kan håndtere mange forskellige typer af fremtidens produkter, hvor teknologi og forretningsforståelse forenes – fx ved at arbejde med avancerede husholdningsprodukter, nye sports- og legeprodukter og en lang række industriprodukter.
|
|
|
|
|
Diplomingeniør i Bygningsteknik Oprettelses tidspunkt 26/08 - 2010 09:25:42 |
Hvad arbejder man med?
Som bygningsingeniør bygger du alt fra rutschebaner til operahuse. Du kan fx arbejde med at bygge miljørigtige huse, veje, broer, havne eller med produktion af rent drikkevand.Studiemiljøet
Undervisningen foregår i mindre hold. Du arbejder med projekter i små grupper. Hør de studerende fortælle mere om studiet.
Diplomingeniør
Diplomingeniøruddannelsen er erhvervsrettet, så du efter 3½ år er klar til arbejdsmarkedet. Som diplomingeniør er du problemknuseren, der skaber innovation og produktudvikling. For en diplomingeniør er den vejledende startløn 33.700,-, og uddannelsen giver gode jobmuligheder.
|
|
|
|
|
Skibsfører Oprettelses tidspunkt 10/06 - 2010 09:28:48 |
SIMAC udbyder fra august 2007 en professionsbachelor-skibsføreruddannelse. Uddannelsen varer i alt 3 år og 9 måneder, og giver dig, efter den fornødne sejltid som styrmand, ret til at sejle som skibsfører i alle skibe. |
|
|
|
|
Skibsofficer Oprettelses tidspunkt 10/06 - 2010 09:10:22 |
Uddannelsen til skibsofficer er en international lederuddannelse. Den består af to dele - en juniordel med professionsbachelorgrad, og en seniordel.
Juniorofficersuddannelsen er første del af skibsofficersuddannelsen. På juniordelen veksler du mellem teori på land og praktik til søs, og den giver dig kompetence til at arbejde på dæk, bro og i maskinen.
Uddannelsen til juniorofficer omfatter blandt andet følgende fag:
Navigation og meteorologi
Maskinlære
Brandbekæmpelse
Teknisk engelsk
Elektroteknik
Køleteknik
Radiokommunikation
Praktisk sømandsskab og Søsikkerhed
Skibsteknik
Sundhedslære
Vedligeholdelsesledelse
Søret
Miljøteknik
Metodelære
Praktikperioderne foregår på et handelsskib, hvor du fungerer som officersaspirant både på broen og i maskinen.
Efter juniorofficerseksamen kan du vælge at sejle som juniorofficer, eller læse direkte videre til seniorofficer. Dit rederi kan dog have individuelle krav til, hvordan du sætter din
uddannelse sammen.
Uddannelsen til seniorofficer er opbygget i moduler, og overordnet vælger du mellem tre spor:
Skibsfører
Maskinchef
Dual purpose Skibschef (kombinationen af de to linier)
Som en konsekvens af den omlægning af skibsofficersuddannelsen i 2007, der sikrer at
juniorofficersuddannelsen bliver en professionsbacheloruddannelse, indføres også en ny
seniorofficersuddannelse. Det betyder, at den eksisterende seniorofficersuddannelse,
der ikke forudsætter at man har en professionsbachelor junior-officerseksamen, vil blive
udfaset i samme periode som den nye seniorofficersuddannelse bliver introduceret.
Har du den gamle juniorofficerseksamen, og ønsker du at læse videre, så kontakt vores studievejleder på studievejleder@simac.dk |
|
|
|
|
Maskinmester Oprettelses tidspunkt 27/05 - 2010 10:24:17 |
Maskinmesteruddannelsen er den bredeste tekniske uddannelse i Danmark. Den spænder fra maskin-teknik over el-teknik og automation til erhvervsjura og arbejdspsykologi.
Selv om uddannelsen oprindeligt stammer fra søfarten, er den med professionsbacheloruddannelsen lagt om, så den afspejler det faktum, at omkring 80% af alle maskinmestre arbejder i landbaserede virksomheder. Dette betyder i praksis, at visse fag er lagt som valgmoduler, så du selv kan være med til at skræddersy din uddannelse i den retning, du synes er interessant. Vær opmærksom på at du med maskinmesteruddannelsen også får en el-installatøreksamen.
Uddannelsen giver direkte adgang til mange spændende jobmuligheder på land, men maskinmestre er stadig eftertragtede i søfarten. |
|
|
|
|
Diplomingeniør i Kemiteknik Oprettelses tidspunkt 28/04 - 2010 15:28:51 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Kemiteknik kan du blandt andet udvikle nye produktionsmetoder til fremstilling af plantemedicin, sundere fødevarer eller renere energi. Du kan også blive projektleder i virksomheder inden for miljø, bioteknologi og kemi.
På uddannelsen lærer du at omsætte viden om kemi og forskningsresultater til praktisk anvendelse i industrien.
Uddannelsens indhold er meget varieret og består af projektarbejde, klasseundervisning, fremlæggelse af rapporter og forelæsninger. På den måde kombineres teori og praktiske øvelser, så du opnår en helhedsorienteret forståelse - samtidig med, at du udvikler dine formidlingskompetencer, samarbejdsevner og kreativitet.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk.
|
|
|
|
|
Global Management and Manufacturing Oprettelses tidspunkt 28/04 - 2010 15:20:03 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Global Management and Manufacturing kan du starte en ny virksomhed alle steder fra Alaska til New Zealand. Du står for organisation, ansætter personale og styrer produktionen. Hør de studerende fortælle om studiet.
Global Management and Manufacturing (GMM) er en lederuddannelse med vægt på global virksomhedsudvikling. Uddannelsen giver dig teknisk viden og styrkede internationale samarbejdsevner, og du lærer om ledelse og økonomi kombineret med kulturforståelse.
Fire kernekompetenceområder
Studiets hovedindhold er baseret på fire hovedkompetenceområder:
• Supply Chain Management - Produktionsstyring
• Management/Ledelse
• International orientering og kulturforståelse
• Personlige kompetencer . |
|
|
|
|
Civilingeniør i Fysik og Teknologi Oprettelses tidspunkt 27/04 - 2010 15:37:12 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Fysik og Teknologi arbejder du med akustikken i en koncertsal, højtalerudvikling hos Bang & Olufsen eller optikken i en scanner, der kan finde bakterier i fødevarer
Undervisningen foregår i mindre hold, hvor du arbejder med teorier ud fra eksempler og situationer fra hverdagen, så du straks ser, hvordan din teoretiske læring kan anvendes i praksis.
Du får mange nye venner – og uanset om du spiller musik, elsker fodbold, er til fester og fredagsbar, hyggesnak eller foreningsarbejde er her masser at lave i fritidne.
God dialog og vejledning
Du lærer hurtigt dine undervisere godt at kende, så du altid kan spørge, hvis du er i tvivl om noget. Gennem den tætte kontakt får du også løbende vejledning, så du konstant udvikler dine færdigheder.
Eget projektrum
Som ingeniørstuderende får du et projektrum, så du kan sidde i fred og ro sammen med din projektgruppe. Meget af undervisningen består nemlig af projektarbejde, hvor du sammen med din gruppe arbejder på at løse konkrete udfordringer - ofte for en virksomhed.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk.
|
|
|
|
|
Pba. i International Hospitality Management Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:51:30 |
Interesserer du dig for ledelse inden for turisme, hoteldrift og oplevelsesøkonomi med et internationalt perspektiv?
Så er en Pba. i International Hospitality Management det rigtige valg!
Uddannelsen er en 1½ årig overbygning til Serviceøkonom, Markedsføringsøkonom eller tilsvarende Erhvervsakademiuddannelser. Derved opnår du professionsbachelor-niveau.
Som Professionsbachelor bliver du i stand til at varetage praktiske og komplekse opgaver inden for ledelse, drift og udvikling af virksomheder i hotel-, turisme- og restaurationssektorerne. Undervisningen tilrettelægges så den delvist foregår på dansk og engelsk og derved styrker dine sproglige og internationale kompetencer. |
|
|
|
|
Pba. i International Handel og Markedsføring Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:49:02 |
Interesserer du dig for salg, handel og markedsføring i et internationalt perspektiv? Så skal du blive professionsbachelor i International Handel og Markedsføring!
Uddannelsen er en overbygning på 1½ år til Markedsføringsøkonom og andre lignende korte videregående uddannelser. Derved opnår du professionsbachelor-niveau.
Som færdiguddannet professionsbachelor vil du kunne varetage praksisnære og komplekse opgaver inden for salg og markedsføring i et internationalt perspektiv. |
|
|
|
|
PBa. i webudvikling Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:22:19 |
Uddannelsen i Webudvikling varer 1½ år og er en overbygning til Multimediedesigner, Datamatiker eller lignende 2-årige uddannelser. Derved opnår du professionsbachelor-niveau.
Uddannelsens struktur og sammensætning er klart rettet mod den fremtid, som alle inden for web- og multimedievirksomhed ser. Det betyder, at der lægges specielt vægt på, at du kommer til at arbejde med teknologier, der sikrer, at du er parat til at indgå i mange forskellige typer af job.
|
|
|
|
|
PBa. i økonomi og IT Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:17:40 |
Kan du lide at arbejde med den nyeste informationsteknologi og løse erhvervsøkonomiske problemer med IT-redskaber, så er Professoinsbacheloruddannelsen i Økonomi og Informationsteknologi noget for dig!
|
|
|
|
|
PBa. i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:15:04 |
Laboratorie-, fødevare - og procesbachelor er en ny uddannelse, der gør dig i stand til selvstændigt, professionelt og etisk at kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder indenfor de laboratorie-, fødevare– og procestekniske områder, både nationalt og internationalt og i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling.
|
|
|
|
|
Automationsteknolog Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:10:24 |
De fleste virksomheder der indfører nye automatiske anlæg oplever hurtigt ”den menneskelige faktor” – og i den forbindelse bliver et specifikt arbejdsfelt at udvikle de menneskelige relationer i forbindelse med teknologiindførelse. Det handler om teamprocesser, kompetencevurderinger og jobudvikling.
Automationsteknologen er en integrator mellem teknologi og mennesker og kan derfor indgå i dynamiske innovationsprocesser, der ikke kun handler om industriautomation, men også erhvervsområder som fx. pleje, omsorg og sundhed.
|
|
|
|
|
Energiteknolog Oprettelses tidspunkt 19/04 - 2010 10:05:09 |
Udviklingen i energiforbruget ændrer sig markant i disse år – det peger på, at der i de kommende år kommer til at mangle ”energispecialister”, der kan indgå i rådgivning, innovation og optimering, hvor der indgår nye teknologier og energiløsninger.
Din funktion som energiteknolog er, at være koordinator og rådgiver mellem forskellige faggrupper, således at bygningsinstallationer og proces- og produktionsanlæg udføres på et niveau, hvor der er taget hensyn til energioptimering.
Du har ikke den samme faglige dybde på projekteringsniveau som de projekterende, men du har det overblik over de forskellige fagområder inden for VVS, El, automatisering og byggeteknik, som er nødvendig for at kunne se projekterne i helhed ud fra et energimæssigt synspunkt.
Som Energiteknolog er du med til at sikre, at de overordnede energistrategier både nationalt og lokalt vil kunne overholdes.
Derfor er Energiteknologuddannelsen udviklet i tæt samarbejde med erhvervslivet og sammensat til at møde efterspørgslen efter rådgivning om og udførelse af komplekse energi- og indeklimasystemer.
|
|
|
|
|
Ernæringsteknolog Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:47:38 |
Hvad laver en ernæringsteknolog?
Du arbejder som leder i et større eller mindre køkken eller en kantine. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af ledelse, administration, produktionsplanlægning, hygiejnestyring/egenkontrol, ernæringsrådgivning og fremstilling af måltider af høj kulinarisk kvalitet.
I større produktionskøkkener vil du ofte få et samarbejde med professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse, hvor du vil fungere som souschef eller produktionsleder. I mindre institutionskøkkener eller kantiner vil du blive den øverste leder.
Som noget helt særligt vil du som ernæringsteknolog kunne fungere som leder fra 1. dag på jobbet.
Uddannelsen:
Du lærer at stå for fremstillingen velsmagende, ernæringsrigtig og hygiejnisk forsvarlig kost tilpasset forskellige målgrupper, f. eks. børn eller ældre.
Der undervises i følgende fagområder:
Ernæring
Ledelse, administration og økonomi
Fødevaresikkerhed
Kvalitetsstyring
Produktions- og fødevareteknologi
|
|
|
|
|
Logistikøkonom Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:42:52 |
Virksomhederne efterspørger folk med gode kompetencer inden for handel, sprog og logistik. Har du mod på at indtage en central rolle i planlægning, koordinering og styring af virksomhedens vare-, informations- og pengestrømme i globalt perspektiv, er denne uddannelse noget for dig!
Tag en udfordrende uddannelse, der giver dig spidskompetencer indenfor logistik, international økonomi og sprog. Vest for Storebælt udbydes Logistikøkonom uddannelsen kun på Erhvervsakademiet Lillebælt. Hos os starter din karriere allerede den første dag, du møder på studiet. Under uddannelsen fokuserer vi på højaktuelle problemstillinger indenfor dit fagområder, bl.a. ved at invitere erfarne fag- og branchefolk indenfor til gæsteforelæsninger. Du bliver klædt på med spidskompetencer, der ikke findes i mange andre uddannelser, som du kan bygge videre på - enten i efterfølgende job eller på overbygningsuddannelser herhjemme eller i udlandet.
Start en fremtidssikret karriere på Erhvervsakademiet Lillebælt. Der uddannes kun få personer med netop disse spidskompetencer - hvilket betyder, at beskæftigelsessituationen er gunstig for dig, der vælger at læse Logistikøkonom hos os.
|
|
|
|
|
Handelsøkonom Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:36:56 |
Drømmer du om en karriere indenfor handel?
Med uddannelsen til Handelsøkonom får du muligheden. Uddannelsen varer to år. Fundamentet i uddannelsen er grundlæggende fag i virksomhedsledelse kombineret med specialefag indenfor indkøbs-, salgs-, detailhandelsledelse eller entrepreneurship.
En af uddannelsens store styrker er, at du får tæt tilknytning til en virksomhed, hvor du kan afprøve teorierne i praksis. Undervisningen er baseret på kursusforløb og projektarbejde, hvorved du får erfaring i projektledelse, som i dag anvendes i mange virksomheder.
I uddannelsen lægger vi megen vægt på metoder, viden, holdninger og personlig udvikling, så du bliver sat på skinner i den rigtige karriereretning for dig.
|
|
|
|
|
PBa. i mejeriteknologi Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:30:57 |
Mejeribachelor er en ny uddannelse der sigter mod jobs i en lang række forskelligartede virksomheder som fx mejerivirksomheder, fødevareproducerende virksomheder eller virksomheder, der fabrikerer procesudstyr eller emballage til fødevarevirksomheder. Du vil med din store viden om fødevarer typisk kunne påtage dig jobs inden for produktudvikling, kvalitetsstyring samt planlægning.
|
|
|
|
|
Procesteknolog Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:24:19 |
Procesteknologer kan selvstændigt planlægge, udføre og kontrollere arbejdsopgaver inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesområdet, og de ved, hvordan man samarbejder med andre faggrupper om at få gennemført et projekt.
Procesteknologen får selvstændige jobs med ansvar f. eks. som leder af et større køkken eller mellemleder i industrien med mulighed for avancement.
Uddannelsen giver en grundig indføring i de produktionsforløb, der foregår i fødevareindustrien, den kemiske industri og storkøkkener.
Det tager 2 år at blive procesteknolog. Det første halve år er fælles for alle. De sidste 1½ år præger du selv din faglige profil ved at vælge en af de 4 studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi eller procesteknologi.
|
|
|
|
|
Laborant Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:18:03 |
Som laborant er du blandt andet med til at sikre, at fødevarerne indeholder det, der står på deklarationen og at drikkevandets kvalitet er i orden. Du kommer især til at arbejde praktisk med kemi- og bioteknologi. Undervisningen foregår både i laboratorier og teorilokaler, så du igennem uddannelsen får en god forståelse for faget. I løbet af uddannelsen kommer du i praktik i en virksomhed og sammen med virksomheden gennemfører du din afsluttende opgave. Som laborant får du adgang til en lang række spændende job fx inden for medicin- og fødevareindustrien.
|
|
|
|
|
Serviceøkonom Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:13:12 |
Som serviceøkonom er du en central person, hvad enten du vælger at arbejde inden for hotel-og restaurationsbranchen, turisme eller eventområdet. Du kan varetage mange jobs. Du er ofte i dialog med kunder, og din dag går med planlægning og organisering af serviceydelser. Du koordinerer og administrerer på alle niveauer og arbejder på tværs af kulturelle, uddannelsesmæssige og sproglige grænser især inden for administrative, økonomiske og markedsføringsmæssige områder.
|
|
|
|
|
Multimediedesigner Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 13:05:25 |
Hvis du overvejer at blive Multimediedesigner skal du vide, at du bliver en 'akademisk håndværker', der kommer til at arbejde med alle aspekter ved multimedieproduktioner - lige fra kommunikationsstrategi og markedsanalyse over design af brugergrænseflader til programmering af det der i sidste ende ligger på Internettet , PDA’en eller mobiltelefonen. For at gennemføre studiet skal du sprede din interesse for computerformidlet kommunikation over studiets fire emneområder:
• Virksomheden (organisation og projektledelse)
• Kommunikation og formidling
• Visualisering og konceptudvikling (design)
• Interaktionsudvikling (programmering)
Det første semester lærer du og dine medstuderede alt det grundlæggende, samtidig med at I bliver introduceret til at arbejde i grupper, i lyst og nød, og til faste deadlines. Alt dette videreføres i 2. Semester hvor I virkelig får mulighed for at fordybe jer i større projekter. Du vil blive støttet i hele processen, for vi lærer dig - oven i alle programmerne og teorierne – at være opmærksom på din læringsstil, din grupperolle og dine stærke og svage sider fagligt
På 3. semester har du formentlig sporet dig ind på, om dine hovedinteresseområder ligger indenfor design, konceptudvikling, programmering, projektledelse eller noget helt femte. For selvfølgelig er der ingen, der behersker det hele efter 2 år. Til gengæld er der mange, der er specialister i en eller to ting, når de er færdige med deres hovedopgave. Hovedopgaven skrives på 4. semester, men inden da skal du på 4. semester i virksomhedspraktik. Formålet er at få omsat teori til praksis og stifte bekendtskab med erhvervslivets krav til en multimediedesigner. Hovedopgaven skrives typisk med udgangspunkt i praktikstedet.
|
|
|
|
|
PBa. i eksport og teknologi Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 12:56:15 |
Vil du have hele verden som arbejdsplads?
Så er Eksportbachelor uddannelsen for dig!
Uddannelsen kombinerer tekniske fagområder med merkantile emner, der giver et dybt indblik i virksomhedens opgaver i forbindelse med salg af tekniske løsninger og produkter.
Som Eksportbachelor kan du arbejde internationalt inden for følgende områder:
Teknologi
Salg
Kommunikation
|
|
|
|
|
IT-teknolog Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 12:51:33 |
Arbejdsopgaverne dækker udvikling, konstruktion og drift af hardware, teknisk software, netværksløsninger, indkøb, salg, service og projektledelse.
Uddannelsen har to specialer:
Netværk
Elektronik
Speciale Netværk (netværksteknolog)
It-teknologer med Netværk som speciale vil finde arbejde i forbindelse med kommunikationsteknologi. Det vil sige design og vedligehold af helt store og små netværk, servere, sikkerhed og databaser.
Speciale Elektronik (elektronikteknolog)
It-teknologer med elektronik som speciale er bl.a. ansat i virksomheder, der udvikler og fremstiller, sælger og vedligeholder konsum- og industriel elektronik, som f.eks. radio, tv, telefonudstyr radar- og navigationsudstyr, måleinstrumenter, strømforsyninger, og it-udstyr. Nogle arbejder med elektromedicinske apparater på hospitaler i medicotekniske afdelinger.
Praktik
Der indgår i uddannelsens sidste semester ca. 3 mdr. praktik i en virksomhed.
|
|
|
|
|
Produktionsteknolog Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 11:57:39 |
Al arbejde med nytænkning kræver en solid praktisk og teoretisk viden. Derfor får du både en bred viden om praksis og teori inden for produktion, produktudvikling og salg/indkøb, som er nødvendig i projekter, under virksomhedsophold og i dit kommende arbejde.
Hvad laver en produktionsteknolog?
Succes kræver nytænkning
Danske virksomheder udvikler hele tiden deres produkter for at klare sig i den globale konkurrence, og når det lykkes, står der tit dygtige produktionsteknologer bag. Produktionsteknologer spiller en væsentlig rolle, når der skal udvikles og konstrueres maskiner til fremstilling af nye produkter, når produkter skal udvikles eller produceres billigere.
Innovation og udvikling
Du kommer til at arbejde meget med innovation og udvikling, og du vil udvikle dine evner til at arbejde selvstændigt, men også i teams med folk der har meget forskellige baggrunde. Både det faglige og det personlige styrkes igennem projektarbejde og løbende samarbejde med erhvervslivet.
|
|
|
|
|
VVS-installatør Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 11:53:27 |
VVS-installatøruddannelsen (tidligere VVS-tekniker) er en to-årig erhvervsakademiuddannelse inden for energiinstallation, der kvalificerer dig til selvstændigt at kunne projektere, installere samt varetage driften af ventilations-, varme-, gas-, vand- og afløbs-installationer.
Efter gennemgået uddannelse med bestemte valgfrie fag, opfylder du Sikkerhedsstyrelsens regler for deltagelse i autorisationsgivende prøver.
Uddannelsen er udviklet i samarbejde med erhvervslivet med hvem den også løbende ajourføres, således at VVS-installatøren vedbliver at være praksisorienteret, målrettet erhvervslivets behov.
|
|
|
|
|
EL-installatør Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 11:48:23 |
El-installatøren kan integrere sin viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med opgaver inden for projektering, konstruktion og dimensionering af El-området.
El-området har de senere år været gennem en turbulent periode, hvor bl.a. andre brancher er begyndt at udføre traditionelle el-opgaver, ligesom den tekniske udvikling på fagområdet har kørt i et meget højt gear.
Uddannelsen tilpasses løbende til den verden omkring os, som i stigende grad efterspørger:
højere fagligt niveau
viden inden for systemkommunikation
krav om større fleksibilitet og forandringsparathed
bedre produktkendskab
kundeforståelse
virksomhedsbearbejdning
Det betyder, at du efter at have gennemgået El-installatøruddannelsen vil stå fagligt stærkere og herved bedre kunne drage fordel af de konkurrencemæssige krav og konditioner, som du allerede i dag og fremover vil være op imod.
|
|
|
|
|
Bygningskonstruktør Oprettelses tidspunkt 15/04 - 2010 11:31:16 |
Bygningskonstruktøren udfører selvstændigt den tekniske og administrative del af byggeprocessen. Det er en videregående uddannelse på 3 1/2 år, hvor det er muligt at afslutte efter 2 år som byggetekniker. Uddannelsen giver erhvervskompetence til mange forskellige arbejdsopgaver.
Bygningskonstruktøren koordinerer arkitektens og ingeniørens arbejde og sørger derfor for helheden i projektet, analyserer bygningsdeles funktionskrav og udfører den tekniske projektering med valg af materialer og konstruktioner.
Du fører også tilsyn med bygningernes opførelse, koordinerer arbejdet på byggepladsen, planlægger materiale- og tidsforbruget og afklarer de juridiske og økonomiske aspekter ved byggeriet.
|
|
|
|
|
Jordbrugsteknolog Oprettelses tidspunkt 14/04 - 2010 14:08:07 |
Jordbrugsteknolog er en 2-årig videregående akademiuddannelse, der kvalificerer dig til at kunne arbejde med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug, natur og miljø.
Uddannelsen er praksisorienteret og målrettet de behov, der er i erhvervslivet. Jobmulighederne er derfor mange, både i Danmark og i udlandet, fx rådgivning på landbrugets rådgivningscentre, private rådgivningsvirksomheder og i pengeinstitutter, produktions- og driftsledelse ved fødevareproducenter, landbrug og gartneri samt naturvejledning eller miljøtilsyn i Kommuner. |
|
|
|
|
Diplomingeniør i Interaction Design Oprettelses tidspunkt 14/04 - 2010 14:05:23 |
Hvad arbejder man med?
Som diplomingeniør i Interaction Design kan du designe en interaktiv legeplads for børn. Eller det kan være en robotførerhund for blinde eller måske små sejlbåde, der selv finder rundt på verdenshavene og tager miljøprøver
Som ingeniørstuderende bliver du en del af uformelt og inspirerende studiemiljø, så du hurtigt får en masse nye venner. Kort sagt, det bliver sjovt at lære nyt!
Interaction Design er en ny ingeniørdisciplin, der er udsprunget af industriens behov for metoder, som sætter brugerne i centrum, når der skal udvikles nye produkter. En disciplin, som fokuserer på de mennesker, der udvikler, producerer og bruger fremtidens produkter - og søger at tilpasse teknologien til deres behov.
Du lærer at designe og udvikle brugerorienterede, interaktive produkter, services og systemer, som kan bruges i fx private hjem, på hospitaler eller i fremtidens industri.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk. |
|
|
|
|
Civilingeniør i Miljøteknologi Oprettelses tidspunkt 14/04 - 2010 13:17:14 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Miljøteknologi arbejder du med at løse klimaproblemer og skabe bæredygtig teknologi. Du kan udvikle bedre spildevandsanlæg, vurdere affaldsproblematikker og finde løsninger på trafikstøjsproblemer.
Studiet omfatter miljøingeniørens 4 kernekompetencer – Miljølære, Miljøteknologi, Miljøeffektiv Teknologi og Miljørestaurering.
I øjeblikket er der mange arbejdsopgaver inden for naturgenopretning - herunder vandløbsrestaurering og genskabelse af våde enge i ådale, dimensionering og udformning af spildevandsanlæg, vandindvinding, affaldshåndtering og inden for miljøvurdering og trafikanlæg i byområder.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk. |
|
|
|
|
Civilingeniør i Velfærdsteknologi Oprettelses tidspunkt 14/04 - 2010 09:03:08 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Velfærdsteknologi kan du fx arbejde med robotter som træningspartner. Du kan give borgere - unge som ældre - et bedre liv ved hjælp af intelligent teknologi og højteknologiske løsninger.
Omsorg i ny form
Med uddannelsen i Velfærdteknologi åbner vi for helt nye muligheder for dig. Du får en nøglerolle i at udvikle nye måder at hjælpe ældre og handicappede på. Det vil give vores samfund nye veje til at skabe omsorg for mennesker, som har brug for ’varme hænder’.
Vær med til at skabe udvikling
Du kan kaste dig over sundhedsbranchen – fx fitnessverdenen og give verden nye, sjovere og mere effektive træningsmetoder og -maskiner. Du kan være med til at skabe en helt ny industri, hvor robotteknologi gør genoptræning til en leg.
Du kan give en masse mennesker både livet og legen tilbage.
Velfærdsteknologi kan let blive Danmarks næste eksportsucces.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk. |
|
|
|
|
Pba. Finans Oprettelses tidspunkt 13/04 - 2010 09:25:13 |
Kan du lide tal? Og kan du lide mennesker?
Så er uddannelsen som finansbachelor måske noget for dig.
Uddannelsen er målrettet rådgivningen af privat- og erhvervskunder, og der er mulighed for at specialisere sig i bank, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration og revision.
På den anden side af tallene ligger kundernes ønsker og behov. Ud over et solidt fagligt overblik har du som rådgiver i den finansielle sektor også brug for empati og menneskelig forståelse. Uddannelsens mål er at udruste dig både fagligt og menneskeligt med viden og værktøjer til en karriere i den finansielle sektor.
Det særlige ved Finansbachelor er, at den tager udgangspunkt i teori og metode, ligesom universiteternes bacheloruddannelser gør, men kombinerer det med et praktiske element bl.a. gennem virksomhedscases og -besøg samt et halvt års praktik. |
|
|
|
|
Finansøkonom Oprettelses tidspunkt 13/04 - 2010 09:22:46 |
Finansøkonom er uddannelsen for dig, der er ambitiøs og går direkte efter drømmejobbet i finanssektoren!
Finansøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse inden for finans-, bank-, forsikrings-, realkredit- og ejendomsområderne.
På det faglige plan får du en solid økonomisk viden og et grundigt kendskab til praktiske finansielle funktioner. Uddannelsen styrker din personlige gennemslagskraft og dit eventuelle lederpotentiale og evnen til samarbejde på tværs af uddannelsesmæssige, kulturelle og sproglige baggrunde.
Du bliver i stand til at arbejde både nationalt og internationalt – enten som medarbejder i en virksomhed med en større økonomiafdeling eller som ekstern rådgiver i f.eks. en bank, et forsikringsselskab, et realkreditinstitut eller hos en ejendomsmægler eller -administrator.
Der starter nye hold på Finansøkonomuddannelsen to gange om året. |
|
|
|
|
Multimediedesigner Oprettelses tidspunkt 12/04 - 2010 22:14:16 |
Hvis du overvejer at blive Multimediedesigner skal du vide, at du bliver en 'akademisk håndværker', der kommer til at arbejde med alle aspekter ved multimedieproduktioner - lige fra kommunikationsstrategi og markedsanalyse over design af brugergrænseflader til programmering af det der i sidste ende ligger på Internettet , PDA’en eller mobiltelefonen. For at gennemføre studiet skal du sprede din interesse for computerformidlet kommunikation over studiets fire emneområder:
• Virksomheden (organisation og projektledelse)
• Kommunikation og formidling
• Visualisering og konceptudvikling (design)
• Interaktionsudvikling (programmering) |
|
|
|
|
Læreruddannelsen på Fyn Oprettelses tidspunkt 23/03 - 2010 20:19:42 |
Som lærer skal du være god til mange og meget forskellige ting. Du skal have overblik, være fagligt dygtig og kompetent som underviser.
Ved læreruddannelsen på Fyn stræber vi efter at give dig den fulde læreruddannelse. Det vil sige en bred vifte af valgmuligheder blandt læreruddannelsens mange fag, et stort netværk af forskellige praktiskskoler og fagligt dygtige og kompetente undervisere - men til stadighed med dig i fokus.
Med den nye læreruddannelse kan du i vid udstrækning selv sammensætte din uddannelse. Når du vælger linjefag, tager du samtidig stilling til, hvordan du vil specialisere dig, og hvilken jobprofil du vil bygge op for dig selv.
Læreruddannelsen på Fyn er kendetegnet ved et særdeles aktivt studiemiljø. Her vil du komme til at opleve arrangementer af både festlig, kulturel og fysisk karakter.
|
|
|
|
|
Markedsføringsøkonom Odense Oprettelses tidspunkt 19/03 - 2010 14:52:18 |
Markedsføringsøkonom er en 2-årig videregående akademiuddannelse inden for international markedsføring og salg.
Markedsføringsøkonomen har en god basal viden om økonomiske, juridiske, organisatoriske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold - og kan arbejde praktisk og systematisk med markedsføring.
Dét gør Markedsføringsøkonomen til en attraktiv medspiller og en værdsat planlægger af virksomheders markedsføringsaktiviteter - på det danske såvel som på det internationale marked.
Uddannelsen findes i forskellige varianter - dels den generelle Markedsføringsøkonom, men også i tre spændende varianter, der retter sig specielt mod henholdsvist film- og mediebranchen, oplevelsesøkonomi-industrien eller mod dem, der har en drøm om at blive iværksætter.
Hvis du kunne tænke dig at blive Markedsføringsøkonom, kan du ansøge online eller downloade et ansøgningsskema på www.optagelse.dk.
Der er studiestart i september - ansøgningsfristen er 5. juli.
|
|
|
|
|
Datamatiker / Pba softwareudvikling Oprettelses tidspunkt 14/03 - 2010 10:27:54 |
Datamatikeruddannelsen er en 2½ årig fuldtids IT uddannelse med fokus på Systemudvikling og Programmering og med støtte fra Teknologi og Virksomhedsområderne. Som Datamatiker kan du fortsætte 1 - 1½ år på Professionsbachelor overbygningen indenfor software eller web udvikling.
Se også gruppen "Datamatiker - uddannelsen i Odense" på Facebook |
|
|
|
|
Pædagoguddannelsen i Odense Oprettelses tidspunkt 10/03 - 2010 12:05:12 |
Pædagoguddannelsen i Odense
Det er igen blevet moderne at være noget for andre mennesker! Vær på forkant – tag din uddannelse hos os – så er du også noget for dig selv!
På Pædagoguddannelsen i Odense uddanner du dig på et højt niveau til at varetage alle slags pædagogisk arbejde. Du sammensætter selv din uddannelse og bliver undervejs udfordret både på seminariet, i praktikken og i eksterne projekter. |
|
|
|
|
Pædagoguddannelsen i Jelling Oprettelses tidspunkt 09/03 - 2010 12:47:23 |
Fremtidens pædagoger er helt anderledes, end du tror. På Pædagoguddannelsen i Jelling satser vi benhårdt på oplevelse, iværksætteri og innovation
Det vil sige - hvordan kan man få idéer til at gøre ting bare lidt sjovere og lidt smartere? Det gælder ikke bare for vores undervisere og deres undervisningsmetoder. Det gælder også for vores studerende.
Kulturel Iværksætter
Vi har indført en ny, obligatorisk sideuddannelse som Kulturel Iværksætter. Her lærer du blandt andet om, hvordan du kan få en god idé, hvordan du sikrer, at den bliver til noget, hvor du skaffer penge til at realisere idéen og meget andet. Det skal hjælpe dig til at blive en ekspert i at sætte ting i værk i det pædagogiske arbejde, i foreninger og på din arbejdsplads. Men det vil også gavne dig i privatlivet, for vi kan godt love, at tante Toves fødselsdag aldrig bliver det samme igen, når du har været igennem forløbet. Og måske kan uddannelsen bane vejen til ansættelse i det, der kaldes oplevelsesindustrien! Med andre ord - vores pædagoger vil i høj grad blive en del af hele oplevelsessamfundet og blive klædt på til at udnytte de mange nye muligheder.
|
|
|
|
|
Læreruddannelsen i Esbjerg Oprettelses tidspunkt 03/03 - 2010 16:36:26 |
Som folkeskolelærer skal du kunne lide at have med børn og unge at gøre. Du skal desuden være parat til at sætte dig ind i nye områder hele tiden.
På uddannelsen lærer du at planlægge din undervisning både fagligt og pædagogisk. Det betyder, at du får viden om de fag, du skal undervise i, og du lærer at give denne viden videre til børn på forskellige klassetrin. Der indgår flere praktikperioder i uddannelsestiden.
De fleste får arbejde som lærere i grundskolen, det vil sige på fx folkeskoler og efterskoler. Men du har også mulighed for at blive ansat i private virksomheder og lignende.
|
|
|
|
|
Markedsføringsøkonom Oprettelses tidspunkt 03/03 - 2010 16:22:36 |
Uddannelsen til markedsføringsøkonom giver dig en bred viden om en virksomheds mange arbejdsfunktioner. Hovedvægten ligger på markedsføring.
Du lærer om alle de faktorer, der påvirker en given salgssituation, bl.a. internationale handelsforhold, kommunikation mellem sælger og kunde, økonomistyring og erhvervsret.
Som markedsføringsøkonom kan du arbejde i både danske og internationale virksomheder som fx assistent eller koordinator inden for marketing. Du har også mulighed for at arbejde som konsulent i reklamebranchen og andre brancher med markedsføringsaktiviteter.
|
|
|
|
|
Designskolen Kolding Oprettelses tidspunkt 03/03 - 2010 16:05:22 |
På uddannelsen lærer du at udvikle design inden for fx tøj og tekstil, møbler og indretning, glas og keramik eller kommunikationsdesign og digitale medier.
På uddannelsen specialiserer du dig inden for fx en håndværksmæssig kunnen i keramik- og glasdesign eller inden for design af teknologiske og digitale medieløsninger. Fælles for studieretningerne er, at du lærer grundlæggende ide- og konceptudvikling.
Alt efter studieretning kan du arbejde som designer på en tegnestue, i et web- eller multimediefirma, inden for tv-, film- og teaterbranchen eller i kommunikationsbranchen.
|
|
|
|
|
Grafisk kommunikation (GK) Oprettelses tidspunkt 03/03 - 2010 15:56:28 |
På uddannelsen grafisk kommunikation lærer du at arbejde kreativt, konceptuelt og analytisk med grafisk design.
Du lærer at anvende grafisk design ved planlægning af kommunikationsopgaver.
Du kan bl.a. beskæftige dig med kommunikation og kampagner til annoncer eller med radio og events. Du kan også lave brochurer og magasiner til fx hjemmesider.
Med en uddannelse i grafisk kommunikation kan du bl.a. blive ansat som konceptudvikler, web-redaktør eller web-designer. Du vil typisk finde job i kreative virksomheder, hos kommunikationsbureauer eller på tegnestuer.
|
|
|
|
|
Finansøkonom AK Kolding Oprettelses tidspunkt 03/03 - 2010 15:46:20 |
På uddannelsen til finansøkonom lærer du bl.a. om finansiering, forsikring og ejendomsadministration.
Du lærer om alle aspekter af det finansielle marked, fra kundens privatøkonomi til samfundsøkonomi, udenrigshandel og prisdannelse. Du får ligeledes en viden om, hvordan man kommunikerer i kunde- og samarbejdsrelationer.
Som finansøkonom har du mulighed for at arbejde i banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, fx mellemleder eller konsulent inden for kapitalanvendelse.
|
|
|
|
|
Radiografuddannelsen i Odense Oprettelses tidspunkt 26/02 - 2010 12:47:23 |
Der er mange fordele ved at uddanne sig til radiograf
Radiografuddannelsen er helt fremme på IT-vognen, og benytter top avanceret teknik.
Hvis du går efter en højteknologisk uddannelse, som gør dig til en af de mest efterspurgte personer i sundhedssektoren, er radiografuddannelsen det rigtige sted. Du få udstyr i hænderne for millioner af kroner, og arbejder samtidig med mennesker.
Du bliver specialiseret og lærer noget unikt
På radiografuddannelsen lærer du at se det, ingen andre ser. Du får en specialistuddannelse i en rivende udvikling, og du kommer til at kunne noget ingen andre faggrupper kan.
Omsorg for patienter i passende doser
Som radiograf er du dagligt i kontakt med mennesker af alle slags, men har relativt kort kontakt og begrænset ansvar i forhold til f. eks. sygeplejersker.
Praktik - hands on - og så mere viden på...
Du er i praktik (klinisk undervisning) i ca. halvdelen af uddannelsen - så det du lærer i teorien bliver hurtigt prøvet af i det virkelige liv... og når du så har fået prøvet dine evner af og trænger til nyt teoretisk input, ja så skal du meget passende tilbage i klassen og lære mere. Super smart princip!
Du får med garanti et job som radiograf
I sundhedssektoren har radiografer været en mangelvare i mange år og med den attraktive 3 sporede uddannelse er fremtidens jobs både sikret og også sikret spændende og udfordrende betingelser og indhold. Du har med den mangel der er på radiografer meget stor chance for at få lige præcis... Ønskejobbet! |
|
|
|
|
Læreruddannelsen i Jelling Oprettelses tidspunkt 23/02 - 2010 16:26:05 |
Samarbejdsprojekter med folkeskolen. Fokus på IT i undervisningen. Mulighed for kortere eller længere udlandsophold. Mange fritidstilbud med musik, sport mv. |
|
|
|
|
Civilingeniør i Robotteknologi Oprettelses tidspunkt 23/02 - 2010 14:40:36 |
Hvad arbejder man med?
Som civilingeniør i Robotteknologi arbejder du med computere og robotter. Robotter gør landbruget grønnere, robotter får racerbilen til at køre hurtigere, og robotter gør os sundere.
Computerteknologien er livsnerven i moderne virksomheder, og med den hastige teknologiske udvikling vokser behovet for veluddannede medarbejdere, som kender computerteknologien til bunds. I dag er der derfor rift om de unge civilingeniører, der belønnes med spændende og vellønnede stillinger.
Robotteknologiuddannelsen er meget bred og derfor kan kandidater finde job i mange forskellige informations- og robotteknologirelaterede brancher. Kandidater finder job i private eller offentlige virksomheder, enten beskæftiget med udviklings- eller forskningsarbejde.
Læs om andre ingeniør uddanelser. Eller du kan finde mere information om ingeniør uddannelser på uddannelsesguiden.dk.
|
|